De fleste har prøvet det. At starte op…bare for at stoppe igen indenfor et par uger eller måneder.
Når du har skabt dig en god vane, med at træne eller bevæge dig, som passer ind i din hverdag og dit liv, så er du nået rigtigt langt. Så er det ikke længere et spørgsmål om du skal afsted, – så gør du det, fordi det er blevet en del af dit liv. Derfor giver det mening i første omgang at sætte alt ind på at få den gode vane op at køre. Og ikke så meget på, hvilken øvelse eller hvordan dit træningsprogram ser ud.
Dine tidligere forsøg på at lykkes, er måske kuldsejlet fordi det blev for svært at få til at fungere sammen med et arbejdsliv, en familie og et socialt liv, som der jo også skal tages hensyn til. Og faktisk…selvom kalenderen ikke er fyldt op, kan det alligevel være vanskeligt. Det behøver ikke at være tid der er mangel på, for at det er svært at lave en ny god vane. Om det er træning eller noget helt andet.
Hvem har ikke prøvet at starte op fuld af gode intentioner og masser af motivation. Bare for at se den gode vane forsvinde igen, kort tid efter. Du er ikke alene og jeg har også selv været der. Det kræver nemlig noget ekstra af vores hjerner når vi skal til at lave om i rutinerne.
Der er jo bare det, at træning…eller det et få bevæget sig, er en væsentlig del af et godt mentalt og fysisk helbred og noget som mange drømmer om at komme i gang med. Her får du guiden, skridt for skridt til hvordan du får startet en god træningsrutine op, som kommer til at holde.
Hvorfor træne?
Det første du gør er at stille dig selv et par spørgsmål. Hvorfor er det egentlig jeg vil begynde at træne? Hvad er det jeg håber at få ud af det? Prøv at være ærlig og præcis i dine svar. Er det et reelt ønske fra dig selv eller føler du, at det er andre mennesker, der synes, du skal begynde? Hvad er din virkelige motivation for at træne?
Hvor vil jeg træne og hvordan?
Det næste du gør, er at overveje, om du vil træne udendørs eller indendørs, derhjemme eller i et træningscenter. Og hvilken slags træning har du allermest lyst til? Vil du have en personlig træner til at hjælpe dig i gang. Måske har du lyst til holdtræning. Skal du have en ven med dig eller bare for dig selv? Noget med en bold, noget med vægte eller noget med musik til? Det giver mening at være ærlig og finde det du har mest lyst til og det der er mest realistisk i forhold til din hverdag. Det kan godt være du helst vil træne på hold, men du har brug for fleksible træningstider. Så er det nok mere realistisk at træne selv. Det er din træning, så det er dig der ved hvad der er mest realistisk.
Hvor ofte og hvor længe?
Selvom du er fyldt med motivation og desperat ønsker at komme i gang, er det vigtigt at være bevidst om dine egne ressourcer. Jamen jeg vil træne fire gange om ugen i mindst 2 timer ad gangen, ellers kan det være lige meget og jeg har megameget motivation lige nu.
Tja det har du lige nu, men det bliver du ikke ved med, hvis det er sådan du starter op. Mit bedste råd er, at du skal tage din opstart seriøst.
Tænk alligevel over hvad du kunne tænke dig og hvad du tror er realistisk, når du først er kommet godt i gang. Det er fint at have feks. to eller tre gange om ugen som mål i første omgang. Der hvor du starter, lige nu er der hvor du ved det er realistisk i forhold til din hverdag og dit overskud. Det kan være det er 45 min. En gang om ugen. Eller to gange 20 min. Så er det der du starter.
Men…tænker du måske. Jeg har jo lige fundet ud af at det er vigtigt for mig at være ude i naturen. Det kan jeg jo ikke nå på 20 min. Næh, og så er det kompromiset skønne kunst vi skal ud i. Det kan være kompromisset er at gå en tur i parken, eller tage dit træningsprogram med derover. Eller bare ud på græsplænen og lave styrketræning. Det er måske ikke ægte natur, men med de ressourcer du har lige nu, er det hvad der er muligt. Med mindre du kan omprioritere og alligevel afsætte lidt mere tid. Det vigtige her er, du træffer dine valg på et oplyst og bevidst grundlag.
Opstart
Nu ved du hvor ofte, hvor længe, hvilken form for træning eller bevægelse og i hvilke omgivelser det skal foregå. Du kan gå i gang!
Sæt baren lavt og sørg for at din første træning bliver en succes! Det gør du ikke ved at gå ned i træningscenteret og tilfældigt hoppe på forskellige maskiner eller lave tilfældige øvelser på en måtte eller med de håndvægte der nu lige er.
Her er hvad du skal gøre:
Dit første mål er nemlig ikke at komme i form, få en bedre holdning, tabe dig eller hvad nu dit overordnede mål er. (Dit svar til hvorfor du vil i gang med at træne) Dit første delmål er at etablere en god og bæredygtig træningsrutine.
Du har selvfølgelig også sat en tidsgrænse for din første træning. For eksempel 20 minutter… eller 45. Prøv om du kan holde dig til det. Det er ok at gå derfra og tænke at det var lidt for let.
Hele ideen med den form for opstart er at holde dig ”sulten” efter mere. Tænk at gå hjem efter første gang og tænke ”DET var fedt. Jeg glæder mig allerede til at komme igen”. Så er du lykkes med at starte med en succes. Og den er vigtigere end de fleste tror.
Når du er lykkes med at træne en gang om ugen nogle gange, lægger du lidt på. Sørg for stadig at spørge dig selv hvad der er realistisk. Øge til to gange om ugen måske? Eller måske lægge to øvelser eller 15 minutter mere på den træning du allerede laver. Eller er det måske en gåtur mere hver uge?
Tjek lige op i ny og næ, med de spørgsmål du startede med, så du er sikker på du ikke er på vej ud af en tangent du ikke gider i længden. Det kan nemt tage et par måneder før du slet ikke tænker over at du skal ned at træne. For selvfølgelig skal du da det. Det plejer du jo 😊
Rigtigt god opstart og rigtigt god træning.
Lone er en meget dygtig personlig træner, der fokuserer på både muskler, mobilitet og kost, således at man får helhedstilgang til sin træning. Jeg har været rigtig glad for mit forløb!
Jeg havde den absolutte fornøjelse at arbejde med Lone Sand gennem hele min graviditet, og jeg kan ikke anbefale hende stærkt nok. Helt fra starten tog Lone sig tid til at forstå mine behov og mål, og sammen skræddersyede vi et styrketræningsprogram, der var både sikkert og yderst effektivt. Hendes dybe viden om (prænatal) fitness, kombineret med hendes støttende og tankevækkende tilgang, fik mig til at føle mig selvsikker og plejet i hver session. Lone sikrede, at hver træning var tilpasset min skiftende krop, mens den stadig udfordrede mig på de rigtige måder. Som et resultat var jeg i stand til at bevare min styrke, energi og generelle velvære gennem alle stadier af graviditeten.
Jeg har trænet hos Lone i knapt et år. Lone er en virkelig dygtig og erfaren personlig træner. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at man dels guides til at lave øvelserne korrekt, så de rammer præcis de muskelgrupper, de er tiltænkt. Dels at træningen er varieret og aldrig kedelig qua hendes store kendskab til et utal af øvelser. Samtidig er hun rigtig god til at balancere mellem at lytte til ens ønsker til træningen, samtidig med at hun tør udfordre mhp, at man når sine mål med træningen. Skal du have en personlig træner, kan jeg varmt anbefale Lone.
Professionel og tryg personlig træning af Lone, som forstod hvad jeg havde brug for, støttede mig og også udfordrede mig, så jeg rykkede mig i den rigtige retning. Så glad for det program, jeg har fået lagt og nu følger ugentligt!
Lone tilbyder seriøs og varieret træning, som er tilpasset éns behov og også giver inspiration til, når man træner alene. Takket være Lones erfaring, får man altid et godt råd, en øvelse eller et "trick" til at afhjælpe varige eller momentane skader og skavanker. At det hele også foregår i en behagelig og munter atmosfære øger blot fornøjelsen.
Deltog i et tre måneders forløb hos Lone, hvor hun hjalp mig med at finde den træningsform der passede til mig og mit ambitions niveau. En skræddersyet træningsprogram, som jeg også har kunne bruge efter endt forløb! Hvis I ønsker en dygtig, autentisk og motiverende træner, som er helt nede på jorden, kan jeg klart anbefale Lone Sand.
Jeg har trænet under Lone's kyndige vejledning i over 1 år. Hun er en fantastisk personlig træner, der forstår at motivere, guide og hjælpe på bedst mulig vis. Hun har stor forståelse for livet med fuldtidsjob og børn og har altid gode løsninger, så træningen alligevel kan blive gjort. Hun får mine varmeste anbefalinger og er alle pengene værd.
Lone er en super god og kompetent træner og samtidig meget behagelig at være sammen med. Jeg har haft Lone som personlig træner over et halvt år. Efter mange år med ondt i ryggen bookede jeg et forløb med Lone. Lone tilpassede øvelser til mig, gav grundig introduktion og derudover mange motiverende samtaler ift. at træne. Og heldigvis virkede øvelserne.